Hvordan kommer vi populismen til livs?

Af Olsen

Fra afsnit 8

Den 28. Januar i det herrens år 2018 åbnede jeg som vanligt for mit tv. Her kunne jeg i Tv-avisen høre at vort lands regering havde besluttet sig for give 12,8 Mia til mere militær henover de næste par år. Denne historie blev skarpt forfulgt af historien om at den royale festoriginal Prins henrik var kommet på sygehuset, hvilket skal nævnes, men er irrelevant for det følgende.

Skarpt forfulgt fik vi så endelig historien om hvordan Dansk sygeplejeråd i længere tid har været bekymret over patientsikkerheden på danske sygehuse fordi der er for få hænder, og derfor for kort tid til hver enkelt patient. Netop denne dag var holbæk sygehus blevet indberettet landets allerførste bekymringshenvendelse – Det hedder det åbenbart, fordi det her stod allerværst til.

Skal vi finde os i at bruge penge på det militær vi ikke har behov for, mens vi ligger og dør på sygehuset? På sygehuset af alle steder?

Skal vi finde os i at blive spist af med forklaringer om trickle-down mens der gives skattelettelser til de rigeste?

Skal vi finde os i salget af vores infrastruktur, Dong, Posten og DSB, mens forklaringen er at en øget konkurrence gør det billigere og bedre for den almene borger?

Tag det bare fra mig.

Jeg er ikke politikker, Jeg er ikke DJØF’er eller bare en eller anden skide akademiker, og det er derfor jeg kan få øje på revnerne i muren hernede, som ikke kan ses fra elfenbenstårnet.

Jeg har fået at vide at alle undersøgelser siger at trickle-down ikke virker. Men vi behøver ikke det universitetssnak. Du kan bare spørge dig selv om du, eller nogen du kender nogensinde har fået en lønforhøjelse fordi det firma du arbejder for har fået et taxbreak? Nej vel. Ikke medmindre du måske er Direktør eller minimum mellemleder, men nu er ideen med Trickle-down jo at det skal “Ridsle ned igennem alle samfundslag” Og der er sgu ikke kommet flere penge på klejnsmedens konto af det, det kan jeg godt love dig for.

På Papiret lyder det også udemærket at ting som DSB og Posten bliver bedre og billigere når der konkureres om kunderne, men for det første tror jeg ikke der er den store lyst til, eller præstige i at eje et firma indenfor post, som alle kan se er en døende branche.

– Eller at indkøbe et helt togfirma, for at prøve at blive billigere end DSB. Et firma der efterhånden har sparet så meget at det vel snart bare hedder DS.

Men i virkeligheden er det meget nemmere at gennemskue end det kære lytter.

Du kan bare spørge dig selv; Hvornår har du sidst hørt om at noget som helst blev billigere, fordi der skulle tjenes penge på det.

Og jeg ved ikke hvorfor vi har solgt Dong eller Seruminstituttet, måske er det bare en del af pakken, nu hvor vi er ved at sælge hele vores infrastruktur for usselt mammon.

Jeg håber da bestemt ikke at den officielle forklaring var at det ville være bedre for os som samfund at de kom på hænderne af henholdsvis en kæmpestor kapitalistisk bank, og en eller anden saudiarabisk kameldriver, hvis familie financierer ekstremistisk, muslimsk terror.

Fy For Helvede.

Hvorfor kære lytter er det at vores politikere gerne vil sælge vores infrastruktur?

Hæng lige på her, for det er ikke standard roku-nøgler der bliver smedet nu.

Jeg tror såmænd svaret skal findes i den populistiske udvanding af vores demokrati.

Jeg skal nok lige uddybe.

Vores politiske system, og vores politikkere er ikke som i gamle dage, I gamle dage hvor vores folkevalgte havde en dybere respekt for udtrykket “Integritet”

Dengang de var meningshavere istedet for at være meningsdannere.

Dengang handlede det om at have den rigtige politik, og stå fast på den. Og så var det op til folket at stemme på dem, de mente havde den rigtige politik, altså de holdninger der adresserede de vigtige problemer.

Kort sagt. Hvis en politikers politik var den bedste, så fik han/hun flest stemmer.

Det var dengang der var integritet, hvor man troede på sin politik og stod fast på den, istedet for at lefle for den laveste fællesnævner.

Og integriteten var vigtig, for vores politikere blev målt på om de førte deres politik ud i livet, hvis de blev valgt. Og hvis de ikke gjorde det de havde lovet, så blev de ikke valgt igen. Uden integritet, ingen stemmer.

Det var dengang Schlüter-regeringen blev væltet på tamilsagen, grundet anmærkninger fra folketingets ombudsmand. Sagde jeg væltet, det passer ikke. De valgte at gå af. I håbet om at bevare en smule integritet, og en smule af folkets respekt.

For dengang kunne man ikke klare sig i Dansk politik uden integritet.

Og det er ikke sådan at jeg er en af dem der mener at alting var bedre i gamle dage. Men politisk integritet var bedre i gamle dage.

Den anmærkning Schlüter-regeringen fik fra ombudsmanden og som tvang dem til at gå af, er i øvrigt den samme anmærkning støjberg nu har modtaget 2 gange. Nemlig at lyve for, eller bevidst vildlede folketinget.

Hvorfor er integriteten forsvundet, spørger du så.

Det er selvfølgelig ikke sket fra den ene dag til den anden, så jeg har ikke lige en præcis dato.

Men der er 3 vigtige punkter jeg lige vil fremhæve her.

De populistiske partiers opståen. Tak DF, hvis vi kigger på den danske bane.

Overgangen til at disse partier rent faktisk fik stemmer,

Overgangen til at politikere langt mere er meningsdannere end meningshavere, fordi det nu er vigtigere at have stemmer end at have politik.

Og hvordan får man så flest stemmer idag.

Det gør man ved at gå efter den laveste fællesnævner, og designe folkets mening om denne fællesnævner. Når det er dig der designer folks mening, kan du lige i samme gang sørge for at det er dig der i gåseøjne “Løser den”

Dette fungerer af 2 grunde kære lytter.

  1. Vi har i vore dage så travlt at selv når vi har tiden, så har vi ikke lysten til at undersøge tingene til bunds.
  2. Vores politikere kan ændre vores meninger, og når de først har gjort det og indstiftet deres egen sandhed, så bliver dette den normaliserede sandhed. Det er derfor meget svært at sætte fingeren på hvilke sandheder der er blevet designet tidligere, når først de er blevet normaliserede sandheder.

Jeg præsenterer her flygtninge/Indvandrer debatten som eksempel.

For når den laveste fællesnævner er at indvandrere (lad os lige kalde dem det, for nemheds skyld, flygtninge er jo også på en måde indvandrere, omend de måske har et incitament for at rejse igen efter en periode)

Når den laveste fællesnævner er at alle indvandrere er til gene for samfundet ved ikke at blive ordentligt integreret; herunder ikke at få et job, lære sproget osv. Så de istedet er på overførselsindkomst, så er den letteste løsning at fortælle folket at disse hottentotter slet ikke vil integreres, for de vil bare have vores overførselsindkomst og vil slet ikke arbejde.

Og så er den letteste løsning at smide dem ud af landet og lukke porten.

For den fremmedfjendske borger lyder det som politikere der vil tage sig håndfast af et problem, og løse det nemt og grundigt.

Jo flere fremmedfjendske vælgere der er, des nemmere er det derfor at få stemmer på at være hård på integrationsområdet. Og så handler det jo bare om at meningsdanne på dette område.

Der er mange aspekter i at meningsdanne kære lytter, og jeg er allerede ved at fatte mig i meget lange drag, så jeg vil lade det være din opgave at undersøge dette, hvis du stiller spørgsmål ved om det virkelig kan lade sig gøre at påvirke sine vælgere således.

For at komme tilbage til eksemplet er den løsningsmodel jeg har skitseret ud herover bestemt nem, men den er ikke grundig.

Det grundige ville være at undersøge hvorfor disse mennesker ikke bliver integreret, hvor problemerne for integrationen ligger, og så sætte ind på disse områder.

Skulle der være nogle af dem der ikke vil arbejde, som højrefløjen så ofte påstår for at meningsdanne, så er jeg enig i at de fluks skal sendes hjem.

Alle der ikke vil bidrage til vores velfærdssamfund, men bare vil have, skal sendes ud af landet. Og det gælder bestemt visse skatte-glemmende politikere.

Ligesom mange andre ting, er den evige fingerpegning af muslimske, undskyld “Ikke Vestlige” indvandrere en udvanding af den politiske debat, på samme måde som salget af vores infrastruktur.

Det er den nemme løsning, peg fingre af de andre, sælg det der ikke virker. Overbevis folket om at vi har deres lykke i kiggerten, og at vores handlinger gør noget for dem.
Vi vil alle sammen gerne have at Dsb kørte bedre, så fortæl os at problemet er løst ved at sælge det til det konkurrerende marked.
Vi vil alle sammen gerne have et samfund hvor vi alle sammen bliver rigere, så fortæl os at skattelettelser til de rigeste også kommer os andre til gode.

Lyv for os. Så vi tror at vi får hvad vi vil have, og så det ligner at i rent faktisk gør noget.

For i realiteten sker der ikke noget. Det er bare spin.

Og jeg spørger igen kære lytter:

Skal vi finde os i de nemme løsninger, hvor det altid er de brune menneskers skyld?

Skal vi finde os i at alt kan løses med vækst, selvom vækst er et ord der betyder mere. Og at bruge udtrykket mere er fuldstændigt ligegyldigt, når der ikke snakkes om specifikke rammer for dette mere, om hvor meget vi skal vækste og hvornår vi har vækstet nok, i en specifik situation.

Skal vi virkelig finde os i at vores folkevalgte lover os vækst, eller rettere mere, eller rettere målløs grådighed, bare fordi de har et fint buzzword for det?

Skal vi finde os i kravene om at offentligt ansatte skal bruge deres tid på at dokumentere hvor effektive de er, fordi det lyder godt at “effektivisere det offentlige” Mens det i virkeligheden betyder at der bliver brugt en masse tid på at dokumentere at man er effektiv.

– Det er meget tid der går fra rent faktisk at være det.

Og skal vi finde os i at skulle stole på Hr. Løkkes ord om at han ikke er korrupt, at han er en mand, der på trods af gentagne gange at være blevet fanget med nallerne nede i vores fælles tøj-, rejse-, fadølsdåse, sagtens kan holde styr på hvornår han er privat kontra statsminister.

Skal vi finde os i at vi bare skal stole på at statsministerens venskab med kvotekongen, kun er et venskab, og at politik kun er politik. Og ikke har noget med dette venskab at gøre.
Skal vi stole på det, bare fordi vi har lyst til det?

Kære lytter, jeg ved at jeg har stjålet af din tid.

Men jeg har lige et par spørgsmål tilbage, så hæng på lige et øjeblik endnu.

Skal vi sætte os ind i tingene og debattere dem, eller skal vi bare sætte os ned og blive forført af bodegasnak om at mustafa ikke gider arbejde? Mustafa som i øvrigt lige er gået hjem med en sød pige. Han både stjæler mig job og min potentielle pige.

Bare fordi han er bedre uddannet og mere interessant.

Jeg ved godt hvad jeg vil kære lytter.

Jeg vil stoppe med at snakke politik på bodegaen, jeg vil have integriteten tilbage, stoppe populismen og udsalget på vores infrastruktur, men det vigtigste er klart integriteten.

Man kunne jo lave lov der betyder at politikernes valgplakater og manifester i valgperioden ikke kun skal indeholde hvad de siger at de vil gøre fremadrettet, men også hvordan de har stemt på disse områder, i de foregående år.

– Jeg ville i hvert fald gøre det til lov i morgen hvis jeg kunne.

Jeg tror bare ikke jeg har råd, og så har jeg ikke lige sat mig ind i hvordan man donerer til vores lovgivende magt; Løkkefonden.

Kilder: