Sigfred Nielsen læser videre i Sigfred K. Bruuns beretning “100 døgn i redningsbåd og på koralø” (som nedskrevet af skriverkarlen Carl Østen). Han sukker efter en stort anlagt Hollywood-filmudgave af denne spændende, interessante og fantastiske bog. Den gør jo krav på en special-effects ekstravaganza!
Efter et strip-show på det åbne hav, sidder de stakkels forhutlede sømænd halvnøgne i vand til halsen i deres synkende redningsbåd. De ser håbløsheden og de kredsende hajer i øjnene, og mens vandet stadig stiger stærkere, bliver Sigfred K. Bruun inspireret til et livslangt japanerhad.
Og imens viser Sigfred Nielsen sig at have svært ved at kende forskel på Panama og Jamaica. For det beklager han, med hovedet bukket.
Hør Sigfred Læser Sigfred på maanegal.dk/sigfredlaesersigfred, Spotify og mange andre steder, hvor podcasts kan opstøves.
Fra Månegal Media. Se mere på maanegal.dk, og følg os på Facebook, Twitter og Instagram.